Digitale farer – hvad kan vi gøre som forældre?

Foredragslængde: 1t 30min + ca. 30min til spørgsmål fra deltagerne

Foredraget er målrettet forældre til skolebørn, fra børnene begynder at benytte internet- eller mobiltjenester selvstændigt til de er klar til at flyve fra reden.

Min egen baggrund for foredraget er i forbindelse med min søns første brug af Youtube og mine overvejelser om hvordan jeg gradvist kan give ham større og større frihed, samtidig med at jeg som forælder ønsker at beskytte ham mod dårlige oplevelser.

Min tekniske og juridiske baggrund, samt mit engagement i emnet, har givet mig en stor mulighed for at være forberedt på hvilke farer der venter. Nogle af disse kan vi beskytte os imod med simpel teknologi – andre er meget sværere.

Foredraget “Digitale farer – hvad kan vi gøre som forældre?” gennemgår de forskellige farer, hvordan de kan undgås eller mindskes, samt råd til hvad vi skal gøre for at forebygge eller i værste fald håndtere dem, når en situation er ved at gå ud af kontrol.

Emnerne vil blandt andet være:

  • Likes, kommentarer og gruppe-medlemskab – hvad vores børn kan se og høre
  • Mobning
  • Doxing – rekruttering af “pøbelen”
  • Grooming
  • Afpresning
  • Hævnporno
  • Forretning – hvor går grænsen mellem rimelighed og udnyttelse?
  • Malware (spyware, ransomware, virus) og overvågning
  • Når det er sket… hvad gør vi hvis vores barn bliver offer?
  • Hvordan forhindrer vi at vores børn selv bliver forbryder?
%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close